Baggrund

Jeg har arbejdet med uddannelse og viden gennem mange år, nu som chef for forskning, uddannelse og mangfoldighed i DI – Dansk Industri. Tidligere chef i KL, direktør for Danmarks Evalueringsinstitut og konsulent hos Komponent – Kommunernes Udviklingscenter. Kandidat i statskundskab.

Hvorfor er rummet spændende?

Menneskeheden er kun lige startet på at kigge ud over vores egen planet. Rumforskning er det mest horisontudvidende, jeg kan forestille mig! Vi skal udforske rummet, fordi det giver perspektiv og bringer nye erkendelser. Og så fremmer det konkurrenceevnen og skaber højteknologiske arbejdspladser.

Hvad glæder du dig mest til i forbindelse med Andreas Mogensens næste mission?

Jeg synes, at den del af missionen, som handler om at få mere viden om søvn og trivsel i rummet, er meget spændende.

Hvorfor har du sagt ja til at være ambassadør for projektet?

Jeg vil gerne bidrag til, at unge mennesker får øjnene op for forskningens betydning og i særdeleshed for, hvor spændende rumforskningen er. Og måske medvirker det til, at flere vælger en STEM-uddannelse.

Denne hjemmeside bruger kun nødvendige cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies. 

Scroll to Top