Rummet er nøglen til at forstå fortiden og skabe fremtiden
Hvad er det første du tænker på, når samtalen falder på rummet? Er det stjernehimlen? En støvet bog med billeder af planeter? Måske Neil Armstrongs kendte ord: “One small step for a man…” For mig er det en følelse af total overvældelse, og kæmpe fascination.
Rummet har altid været omtåget af en vis mystik og fascination. Det har været et sted, der har inspireret generationer af mennesker til at drømme om at udforske det, om at rejse gennem det, om at forstå dets gåder og hemmeligheder.
De første mange generationer brugte deres øjne. Senere fik man lige opgraderet dem med en kikkert… Men det er først de seneste årtier, vi virkelig har fået smæk for skillingen, når det kommer til værktøjer til at undersøge rummet. Mennesker på månen, sonder på asteroider, rovere på Mars. Alt sammen i én menneskealder.
Hver gang vi samler et nyt stykke viden fra rummet, er det en lille brik i et stort puslespil. Puslespillet forklarer menneskets, Jordens og universets historie … men HVER GANG vi samler én brik op, vokser puslespillet sig større. Rummet er nøglen til at forstå fortiden, men vi ved nærmest… intet… endnu.
Men rummet er også fremtiden! Dan lige et billede inde i dit hoved af den første flyvemaskine. Kan du se det for dig? Omdan nu billedet til de ikoniske billeder af månelandingen. Og gør dig klar til et chok, når jeg siger dig, at de to begivenheder er under 70 år adskilt. Min hjerne eksploderer hver gang.30 år senere havde man pludselig en beboelig rumstation, og siden da har der ALTID været mennesker i rummet. Ikke et eneste sekund siden har hele menneskeracen været samlet på Jorden. Endnu en hjerne-eksplosion.
Det næste trin er beboelse på månen. Og Mars. Og det lyder umuligt, for rummet er det modsatte af det, vores kroppe (gennem millioner af år) er blevet tilpasset til. Vi skal bruge jævne temperaturer, flydende vand, mad, ilt. Rummet kan diske op med sådan cirka ingenting af dette. Det stiller krav til os, og jeg ser netop det som det bedste ved Andreas Mogensens rummission – den peger fremad. Det handler ikke længere om, hvordan man forlader Jorden. Det handler om, hvordan man kan gøre det sundt at blive, bo og leve i rummet.
Hvorfor? Fordi vi kan.