Søvn er et emne, der ofte bliver bragt op i de danske medier. Det kan være et stort problem, hvis vi mennesker ikke sover godt. Det kan nemlig påvirke både vores fysiske og mentale sundhed. Det gælder også for astronauterne på Den Internationale Rumstation, for med arbejdsdage, der ofte består af mange krævende og komplekse arbejdsopgaver, er det vigtigt, at de er friske og veludhvilede. Ellers kan der ske alvorlige fejl, som i værste tilfælde kan være livsfarlige.

Allerede under Apollo-missionerne i 1960’erne & 1970’erne undersøgte man, hvordan astronauter opnår den bedste søvn, mens de er i rummet. Her så man, at det var vigtigt, at astronauterne levede i samme døgnrytme som på Jorden og altså fik 8 timers søvn. De skulle helst allesammen sove samtidig, og der skulle være ro omkring astronauterne, når de skulle sove, så derfor skal Ground Control ikke forstyrre med meddelelser, mens astronauterne sover. Mange astronauter fortalte også, at de gerne ville have mulighed for at spænde deres soveposer fast, så de ikke fløj i alle mulige retninger, mens de sov. Ligesom her på Jorden, når vi skal sove, var det også vigtigt, at der hverken var for koldt eller for varmt.

På Den Internationale Rumstation, er der ikke et naturligt døgn, da astronauterne kredser 16 gange rundt om Jorden hvert eneste døgn. De oplever derfor 16 solopgange og 16 solnedgange på 24 timer. Man har derfor valgt, hvilken tidszone astronauterne skal leve efter. Og dette valg faldt på GMT, som er Greenwich Median Time. Denne tidszone er tæt på vores her i Danmark, og svarer til en time efter Danmark om vinteren og 2 timer om sommeren.

På længere missioner har astronauterne hver deres eget lille sovekabine, som er på størrelse med et lille skab. Her er deres sovepose, en natlampe, deres computere, deres tøj og nogle personlige ejendele. Sovekabinerne er lydisolerede, så astronauterne ikke bliver holdt vågne af lyde fra de andre astronauter. Undersøgelser har nemlig vist, at flere astronauter begynder at snorke, fordi der er tør luft på rumstationen og deres næser stopper til. Dog kan astronauterne ikke slippe for lydene fra ventilationssystemet, da det kører hele tiden, for at sikre, at luften er ren.

Du kan heller ikke lægge hovedet på din pude og putte dig godt under dynen som her på Jorden. For både pude og dyne ville svæve væk i rummet. Derfor sover astronauterne i særlige soveposer med huller til armene. Så uanset, hvad man gør, så er det en meget anderledes oplevelse at sove i vægtløshed.

At stirre op i stjernehimmelen er for mig en ekspresbillet til steder – hvor ingen ord slår til. Men vores udforskning af det uendelige ukendte, et lille bitte skridt af gangen, viser jo konkret, hvordan vi skubber grænsen for det teknologisk mulige med vores snilde.

– Peter Nikolaj Sonne, Ambassadør for Rumrejsen