Da Andreas Mogensen sidst var i rummet i 2015 medbragte han et helt måltid, kreeret af kokken Torsten J. Schmidt, til sine kolleger ombord på ISS. Desserten var nogle specielle chokolade Space Rocks med en individuel hilsen til hver af de ombordværende fra deres familie.
Ifølge Torsten J. Schmidt var det Verdens dyreste take-away måltid!
Et af problemerne var, at hele menuen måtte ændres, for det var på det tidspunkt ikke tilladt at eksportere svinekød til Rusland.
Denne gang er det forskning! Samme kok har skabt en speciel space bar, med et tilpasset næringsindhold, og kreeret til at pirre den lugtesans, som ellers ofte formindskes under ophold i rummet. Hvis forsøget går godt, er der nok et specialmarked i rummet i fremtiden, og måske også et spin-off marked her på Jorden. SPACECRAFTED bliver ihvertfald tilbudt til salg til os alle sammen fra august 2023.
Her tester de to en prøve, og det passer åbenbart Andreas fint, for han skriver på sin facebook, at han er glad for, at det, at dele chokolade med andre, ikke var et af udvælgelseskriterierne for at blive astronaut! /OJK.