Nyt nummer af magasinet Dansk Rumfart nr. 80!
Dansk Selskab for Rumfartsforskning, www.rumfart.dk, er en del af Rumrejsen og har i anledning af Andreas Mogensens Huginn mission lavet en særudgave af magasinet Dansk Rumfart.
Du kan finde magasinet her: https://www.rumfart.dk/publikationer-og-nyheder/dansk-rumfart/
Dansk Rumfart nr. 80 har fokus på de danske eksperimenter i Huginn missionen. Vi har i dette nummer artikler om fem af eksperimenterne, skrevet af dem, der står bag eksperimenterne:
- Astronauten, Månen og Klimaet (DMI’s eksperiment om at tage billeder af Månen)
- Naturens egen vandrensning (Aquaporin)
- Thor-Davis: Studie af tordenvejr og elektrisk aktivitet med ny kamerateknologi (DTU Space)
- Vedligeholdelse af astronauters psykiske helbred under rummissioner med VR (DTU Space/ Nord Space)
- Søvn i rummet (Center for ear-EEG, Aarhus Universitet)
Derudover er der artikler om udstillingen “På Mission med Andreas Mogensen”, som kan ses forskellige steder i Danmark i 2023- 2024. Og endelig er der artikler om undervisningsmaterialet “Fremtidens Rumstation” og om Coding Pirates aktiviteter.
God fornøjelse med læsningen!
Redigeret af Kirstine Laursen-Keldorff