Astronaut Klump har fødselsdag

17. november fyldte Rasmus Klump 72 år, og det blev fejret ombord på Rumstationen ISS – men vistnok ikke med pandekager!

Danmarks første astronaut Andreas Mogensen skriver på sin facebookkonto om Danmarks astronaut nummer to:

I dag har vi endnu en fødselsdag, ikke min egen, men min ven her, Rasmus Klump🇩🇰 Han er også kendt som Petzi i Tyskland, Frankrig og Italien eller Pol i Nederlandene. Han er, ligesom mig, nysgerrig på verden og har altid en venlig og åben holdning til de personer, han møder på sine eventyr.

Næste uge skal jeg ringe sammen med Tivoli, hvor jeg skal tale med børn om rummet, videnskab og hvordan det er at være astronaut på Rumstationen.”

Her er et sammenklip fra fejringen af Rasmus Klumps fødselsdag med in-flight call fra ISS. Video: Tivoli/ESA/AM.

Det er på onsdag den 22. november klokken 16:30, at Andreas har inflight-call, hvor han taler med nogle børn i Tivoli om sin rumrejse i anledning af Rasmus Klumps fødselsdag. Transmissionen kan findes på NASA Media Channel med YouTube adressen https://www.youtube.com/watch?v=nA9UZF-SZoQ

Vi har tidligere her i nyhedsrubrikken fortalt om Rasmus Klumps rumrejse, og om flere af de andre danske kulturting, som Andreas har med sig ombord, og der er mere i vente!

(redigeret af Ole J. Knudsen)

Denne hjemmeside bruger kun nødvendige cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies. 

Scroll to Top