Det er ESA, European Space Agency, der bestemmer hvilke forsøg som Andreas Mogensen skal udføre i løbet af hans mission. Men da Andreas er dansk astronaut har ESA, sammen med Uddannelses- og Forskningsministeriet, udvalgt 10 særlige forsøg, som Andreas Mogensen skal udføre under sit ophold på ISS i 2023-2024.

Andreas Mogensen skal blandt andet udføre 10 danske forsøg, mens han er på mission i 2023-2024. Forsøgene er meget forskellige og spænder lige fra at undersøge, om et særligt lyspanel kan give astronauter en sundere døgnrytme, og om Virtual Reality kan forbedre astronauters trivsel, mens de er i rummet til at filme kæmpelyn i atmosfæren med 100.000 billeder i sekundet for at få en bedre forståelse af Jordens klima.

Måske skal Andreas Mogensen på rumvandring under sit ophold på Den Internationale Rumstation i 2023-2024. Rumstationens solpaneler er nemlig blevet slidt, og derfor er man gået i gang med at installere nye solpaneler, som kan levere mere strøm. Hvis der under Andreas Mogensens ophold kommer et forsyningsfartøj med et sæt solpaneler, så er det muligt, at Andreas Mogensen skal være med til at installere disse nye solpaneler. Da Andreas Mogensen har boet i Houston og arbejdet ved Johnson Space Center de seneste år, har han trænet rumvandringer flere gange i den store swimmingpool, som findes her.

Vand er tungt og dyrt at sende op til Den Internationale Rumstation med en raket. Derfor bliver mere end 90 % af vandet renset og genbrugt – og det gælder både fugt fra kroppen og astronauternes urin. Men rensningsanlægget bruger nogle filtre, som vejer 80 kilo. De skal skiftes hver niende måned, og derfor skal Andreas Mogensen være med til at teste et nyt dansk system fra Aquaporin, der er meget lettere end de nuværende, og hvor filtrene ikke skal udskiftes så tit.

Det er forskelligt, hvor lang tid det tager at rejse til Den Internationale Rumstation. Rejsetiden afhænger af, hvor højt rumstationen ligger i sin bane. Det tager nemlig længere tid at indhente rumstationen, når den ligger højt. Hvis rumstationen ligger lavt i sin bane, kan man klare turen på 6 timer. Hvis den ligger højt i sin bane, kan det tage 30 timer. Andreas Mogensens rejse fra Jorden til ISS tog omkring 30 timer fra kl. 9.27 dansk tid d. 26. august til docking officielt var gennemført 15.29 dansk tid d. 27. august.

En typisk dag på Den Internationale Rumstation består af:

• Mindst 2 timers fysisk træning Arbejde med videnskabelige forsøg
• Vedligeholdelse af selve rumstationen og dens udstyr
• Kommunikation med personale på Jordens mission control center
• Fritid til fx at læse, lytte til musik, spille spil og tale med familien på Jorden
• Morgenmad, frokost og aftensmad Tid til hygiejne som fx tandbørstning, krops- og hårvask mm.
• Og selvfølgelig nattesøvn, som kræver, at man gør sig fast i soveposer. Nattesøvnen er på cirka 8 timer.

Den Internationale Rumstation bruger den primære tidsstandard UTC +00:00, som alle de 24 andre tidszoner udgår fra. UTC står for Coordinated Universal Time. Det er det mest benyttede system for tidszoner. Dansk normaltid er UTC +01:00 og dansk sommertid er UTC +02:00.

Hver zone repræsenterer en time og svarer til 360 grader/24=15 grader. Mod vest er det UTC med minustegn og mod øst er det UTC med plustegn.

Astronauter har både arbejdstid og fritid. En astronaut arbejder typisk 8-10 timer og træner 2,5 timer. Resten af den vågne tid er fritid. På Den Internationale Rumstation bruger astronauterne bl.a. fritiden til at finde på nye rum-sportsgrene. Det kan fx være rum-stafet, hvor man svæver gennem tre moduler i rumstationens længde, hvorefter man sender næste astronaut af sted. Målet er så hele tiden at forbedre sine tider.

Astronauter skal træne omkring 2,5 timer hver dag, når de er på mission i rummet. Det er, fordi man bruger meget mindre muskelkraft for at bevæge sig, når man er vægtløs, end når man opholder sig på Jorden. Hjertet skal heller ikke yde ret meget for at pumpe blodet rundt i kroppen. Derfor skal astronauterne træne for at vedligeholde deres muskler, knogler og kredsløb. Ellers ville de få problemer med bare at gå eller trække vejret, når de kommer tilbage til Jorden.

Man kan godt blive rundtosset i rummet. Da Andreas Mogensen blev sendt op til Den Internationale Rumstation i 2015 varede rejsen 51 timer, hvor han var fastspændt i opsendelses-modulet i timevis med knæene oppe under hagen. Det var svært at få tiden til at gå på turen. Man har ingen bøger, film eller musik med. Og hvis man vælger at kigge ud, kan man blive rundtosset, fordi Sojuz modulet roterer 3 grader i sekundet.

Når man er vægtløs i længere tid, taber man både muskel og knoglemasse. Hvis man ikke træner i rummet, går det ud over muskel, knogle- og senevæv, fordi kroppen ikke skal arbejde mod tyngdekraften, når astronauten bevæger sig. Man kan sammenligne det med at ligge i sengen i længere tid. På bare 7-14 dage kan man miste op til 30 % muskelmasse. Og det går hurtigst hos unge personer.

Blodkredsløbet bliver også påvirket. Her på Jorden har vi normalt en stor del af vores blod i benene takket være tyngdekraften. Men det ændrer sig i vægtløs tilstand. Astronauter kan fx opleve, at de får mere blod til hjernen end normalt. De kan også opleve fald i blodtrykket. Det kan medføre hovedpine og svimmelhed. Efter noget tid vil kroppen tilpasse sig den nye situation, så hjertet fx pumper mindre. Det betyder, at hjertemusklen svækkes og bliver mindre. Det sker også hos patienter, der er sengeliggende.

På Andreas Mogensens anden rummission – Hugin missionen – skal han opholde sig på Den Internationale Rumstation i 6 måneder. Det er altså noget længere end på hans første mission, Iriss, hvor han opholdt sig på rumstationen i 8 dage.

Andreas Mogensen blev sammen med 5 andre udvalgt til det europæiske astronautkorps blandt 8.413 ansøgere. Korpset blev præsenteret 20. maj 2009. Herefter fulgte 18 måneders grundtræning, før Andreas Mogensen officielt kunne udnævnes som astronaut. Det skete d. 22. november 2010. Den 2. september 2015 blev Andreas Mogensen den første dansker i rummet, da han deltog i en mission på 10 dage til Den Internationale Rumstation, ISS.

Den Internationale Rumstation bevæger sig rundt om Jorden i en bane omkring 400 km over Jordens overflade. Rumstationens hastighed er 28.000 km i timen. Dette kredsløb kaldes for en Low Earth Orbit, og i denne højde ligger mange andre satellitter, der observerer Jorden.

Du kan godt være heldig at se Den Internationale Rumstation fra Jorden. Men det kræver, at den både er belyst af Solen og synlig på den danske himmel, og det sker ikke så tit. NASA har udviklet et digitalt værktøj, som du kan bruge til at spotte, hvor rumstationen befinder sig. Det hedder ”Spot the Station-programmet” og du finder det her: https:spotthestati.nasa.gov/

Andreas Mogensen blev opsendt til Den Internationale Rumstation om bord på en SpaceX Dragon rumsonde, med en Falcon 9 raket. Det er første gang nogensinde, at NASA har udpeget en ikke-amerikaner som pilot på en SpaceX-mission. Opsendelsen skete d. 26. august 2023 fra Kennedy Space Center i Florida i USA, og at de i alt 4 astronauter vil flyve retur mod Jorden i februar 2024.

Det kræver særlige motionsredskaber at træne i rummet. Fx giver almindelig vægtløftning ingen mening, da alt er vægtløst. Så når man skal styrketræne, bruger man særlige maskiner, hvor man fx trækker i mekaniske fjedre, som giver modstand. Og hvis man skal cykle, bliver man spændt fast til kondicyklen, så man ikke falder af.